Gå til forsiden

Nu kan trÆgulvet lÆgges

med ekstra brede planker

Wiking Gulve lytter til forbrugernes ønsker og introducerer et ekstra bredt plankegulv i træsorterne fyr, eg, bøg og Douglas

Prestige er navnet på en ny serie af ekstra brede lamelplanker fra Wiking Gulve. Og med en plankebredde på 23,5 cm er det nye trægulv et imponerende syn, der sætter et eksklusivt og stilfuldt præg på hjemmet.

Det er i høj grad på baggrund af forbrugernes ønsker og forespørgsler, at Wiking Gulve nu lancerer de brede planker. Og det falder godt i tråd med tidens tendenser, hvor man bl.a. oplever brede italienske klinker vinde indpas på badeværelser.

– Vi havde de første Prestige-planker med på messen Byggeri 08 i februar, og de solgte ganske enkelt sig selv. Vi har virkelig set frem til at få dem ud i butikkerne, hvor de for alvor kan blive præsenteret for kunderne, siger salgschef hos Wiking Gulve, Søren Wolff.

De brede planker giver rummet en større ro og harmoni, og de store ubrudte flader lader for alvor den enkelte træsorts struktur og åretegninger træde i karakter. Ikke mindst i større rum og rum med meget åben og synlig gulvplads, kommer Prestige til sin fulde ret.

– Prestige er et godt eksempel på, at vi efterlever vores mission: Vi arbejder for at kvalitetstræer bliver til kvalitetsgulve, siger Søren Wolff.

Prestige-serien fås i træsorterne fyr, eg og bøg samt Douglas, der er en smuk, rødlig træsort, der minder om gran og fyr men er både hårdere og stærkere. Valget af træsort er et spørgsmål om temperament og om hjemmets øvrige stil.

Som alle andre Wiking Gulve er Prestige opbygget som 3-lags lamelgulve, hvor det midterste lag vender på tværs. Resultatet af denne lamelopbygning er et plankegulv, der har en større stabilitet, og som slår sig mindre ved temperaturændringer end de traditionelle massive plankegulve. Prestige fås i længder helt op til 2,35 meter.

Wiking Gulve er en af Danmarks største producenter af plankegulve. Alle gulve stammer fra håndplukkede træer i udvalgte skove, der lever op til gældende regler for miljø og genplanting. Og produktionen foregår på egen fabrik, hvor moderne teknologi kombineres med håndværksmæssige traditioner.

Wiking Gulve forhandles hos landets førende tømmerhandler og byggemarkeder.

Wiking Gulve A/S · Industrivej 9, Jebjerg · DK-7870 Roslev · T: +45 9752 5600 · F: +45 9751 3044 · M: wiking@wikinggulve.dk